Skægagame
Pogana vitticeps




 

Oprindelse og udbredelse :

 
Forekommer på hele den østlige halvdel af det Australske kontinent.
 
Særlige kendetegn :

 
Skægagamer har et meget behageligt temperament og bider stort set aldrig, og de egner sig derfor særdeles godt til børn og andre mennesker der føler behov for jævnligt at håndtere deres krybdyr.
 
Fodring: Foder :
Alle slags insekter, og optøede muse og rotteunger. Der skal dagligt gives et tilskud af grønt - f.eks. brøndkarse eller mælkebøtteblade. 

Tilskud :
Alle foder dyr skal rystes kraftigt i vitamin og kalk. Det er af altafgørende at unge dyr får et godt solidt tilskud af kalk i forhold 2:0.
 

Terrarium: Størrelse :
Skægagamer er forholdsvis store og meget aktive øgler, som derfor kræver god plads. Et terrarium der måler 150 cm i længden og 60 cm i dybden er en nødvendighed til en gruppe på 3 individer. Højden er ikke af større betydning men skal dog være min. 50 cm. Til meget små unger er et terrarium på 128 eller 250 ltr. tilstrækkeligt i det første halve år at dyrenes liv.

Indretning :
Terrariet indrettes således at varmekablet lægges i bunden og herefter dækkes af sand. UV-lyset installeres i toppen af terrariet og der bygges herunder op af rødder eller sten, således at dyrene har adgang til UV-strålerne.
Lav en lokal varme plads til solbadning med en spotpære med en temperatur på ca. 40-45° C

Temperatur og evt. lys :
I terrariets kølige ende skal der være ca. 28° C, og i den varme ende op til ca. 40-45° C. Om natten skal temperaturen sænkes til 21-24° C. Skægagamer kræver ligesom andre ørken levende krybdyr en høj lys intensitet, og der kan evt. installeres en god reflektor over UV-røret for at forstærke dennes effekt.

Luftfugtighed :
Skægagamer stiller ingen krav til luftfugtighed, dog kan unge dyr godt kræve en let daglig overdouching af omgivelserne for at stimulere dem til at drikke.

Bundlag :
Skægagamers sunde appetit giver naturligvis store mængder af afføring, og bundlaget skal derfor jævnligt skiftes og terrariet skal gøres rent.
 
Opdræt:







 
Forberedelse :
For at få succes med opdræt skal dyrene igennem en vinterhvile, dette er sundt og stimulerer deres yngle refleks. Denne varer 7-8 uger og sker ved en temperatur på 17-18° C i terrariets kolde ende og ca. 25° C i den varme ende. Om natten skal temperaturen ned på ca. 15° C, og dagslængden skal være 10 timer.

Parring og æg/unger :
Parringen hos skægagamer kan være en voldsom affære og det kan blive nødvendigt at skille parterne. Der lægges op til 20 æg i en hule eller kasse som hunnen har gravet eller ejeren har sat ind til hende. Æggene ruges ud i fugtig vermeculite i 60-75 dage ved ca. 30° C, herefter flyttes ungerne til deres eget terrarium der indrettes ligesom forældrenes.

Opfodring :
Ungerne vokser med lynets hast og stiller kolossale krav til mængder af foder. Der skal altid holdes pinligt rent for at undgå at bakterier florere og der skal gives godt med kalk i forhold 2:0.
 

 
Pasningsvejledning venligst udlånt af:


Tilbage
 
Er der nogen eventuelle spørgsmål/tilføjelser/rettelser er i mere end velkomne til at kontakte mig. 

28-06-2003

leopardgekko.dk