Terrariebygning
af Brian Petersen

Jeg ikke kan lide glas terrarier pga. jeg synes der er for meget varmespild. Derfor har jeg lavet nye terrarier. De terrarier jeg har lavet nu har følgende mål: 100x70x50 LxDxH, og de skal indtil videre huse

mine 2 Sanzinia Madagascariensis ( Madagaskar Træboa ). En i hver. I et af de andre skal jeg ha´ mit par af Hogg Island Boa ( Boa Constrictor Imperator ), da de ikke er helt store endnu. Sådan ser de så ud:


Jeg har lavet terrarierne på følgende måde:

Som sagt er målene: 100x70x50 LxDxH. Jeg har først købt følgende plader:

2 plader der skal være bund/top.

2 plader der skal være sider.

1 plade der skal være bagvæg.

2 plader der skal være i fronten som glasset skal være i mellem.

De bliver samlet på følgende måde:


1.


Jeg tager 1 bund/top plade og sætter de 2 sider på. 


2.


Derefter tager jeg bagpladen og sætter den på.


3.


Så sætter jeg toppen på. 


4.

     
Til sidst sætter jeg de 2 front stykker på.


5.
Efter samling skal terrarierne så males så de kan holde til at blive brugt, da spånplade har den dårlige egenskab at suge som en svamp hvis der kommer vand på. Jeg har malet med en højglans maling, som også bruges til badeværelser. Jeg har sat en lampe i som fungerer både som varme og lys. Derud over er der også sat en lysdæmper til så jeg manuelt kan stille på temperaturen en varm dag så dyrene ikke går til.  Der er også en termostat, som slår fra hvis det går helt galt. Udluftning skal der jo også være. Jeg har sat mine i siden, da jeg har fået denne idé fra en jeg kender, og som fungere uden problemer, når man bare lige husker på at der skal være lidt afstand til væggen, så luften kan cirkulere.

 
6. (Tilføjet 5. august 2002)
Her er lige lidt billeder af hvordan jeg har sat udluftningen. Her kan også ses den termostat jeg har sat ind i terrariet. Denne termostat er en der slår fra ved stigende temperatur. Så hvis den når over det den er sat til slår den fra, men dette er kun en ekstra sikring jeg har sat i for at være sikker på at dyrene ikke overopheder. Alle mine terrarier er sat til den ene termostat da den kan klare op til ca. 2200watts belastning. Jeg har også sat en lysdæmper til som jeg kan styre manuelt, og dette er den primære regulering af varmen, ellers ville lyset stå og tænde/slukke hele tiden og dette kan jeg ikke tro er sundt for dyrene. Udluftning er sat i siderne for ikke at skabe træk, som det ellers vil gøre hvis man har det i bunden i fronten. Udluftningen er sat et stykke over bunden i den ene side og samme højde er det også i den anden side, men her er dog en udluftning mere for at for luften til at cirkulere. Den side hvor der er 2 riste, står et terrarier med riste i samme højde, for at få luften ind i det terrarier ved siden af. Terrariet ved siden af er bosat af et dyr ( i dette tilfælde en slange ) af samme art.
 


Her er vist hvordan jeg har monteret min lampe, som ud over at give lys også fungere som varmespot. I lampen er sat en pære på 25w. Dette er rigeligt til lave en temperatur på de 32-35 grader som de fleste dyr behøver på et givent tidspunkt. For at jeg kan bestemme temperaturen har jeg sat en lysdæmper til som ovenfor beskrevet. Jeg har ført ledningen i en ledningsskjuler for at undgå at slangen evt. kan finde på at lægge/ hænge sig på ledningen.
 
E-mail: Perthensis@yahoo.com
http://www.antaresia.webbyen.dk

Tilbage

Er der nogen eventuelle spørgsmål/tilføjelser/rettelser er i mere end velkomne til at kontakte mig. 

28-06-2003

leopardgekko.dk