Introduktion
Hej og velkommen til den vidunderlige verden af herpetologi:)
Og nej herpetologi er ikke nogen sygdom. Det er den sjove og udfordrende verden af hold af krybdyr og padder.
Ofte ser personer krybdyr som små slimede og kolde dyr, farlige og ulækre. Dette er slet ikke rigtigt, leopardgekkoer som denne side primært beskæftiger sig med, er meget behagelige at røre, varme


 

 



En lille ung gekko

og nærmest fløjlsbløde. Grunden til at jeg har forelsket mig i herpetologi, krybdyrhold. Det er det fascinerende ved at betragte "vilde" dyr og deres opførsel, og udfordringen af at til gode se deres behov for trivsel og evt. formering.

NB. Denne side er baseret på mine personlige erfaringer og hvad jeg har kunne læse mig frem til i bøger og lign. Den skal ikke opfattes som nogen facit liste, konsulter altid andre medier og "forfattere".

Hvorfor har jeg så lige valgt leopardgekkoen?
leopardgekkoen er først og fremmest meget nem at have med af gøre. den stiller ikke store krav til luftfugtighed idet at den er ørkenlevende. Den er ikke særlig stor, og kræver ikke for megen plads. Nem at opdrætte. Den kan gøres "tam", det skal forstås sådan at den er meget omgængelig og vil hurtigt acceptere berøring/håndtering og føler slet ingen frygt overfor dig. Dette skyldes at de er meget nysgerrige, dette vil hurtigt resultere i at de gerne vil tage foderet direkte fra din hånd og passer du ikke på kan du være så "uheldig" at de kan finde på at gå op på din hånd og videre på af dit ærme :)

 NB. Pas på deres hale, de kan smide den som mange andre øgler. Den vokser tilbage men er sjældent på pæn som den gamle, og man kunne godt forestille sig det gør ondt.

 

Hvad er en Gekko så?
Ofte når jeg fortæller folk at jeg har gekkoer ser de ret så spørgende på mig og ved overhovedet ikke hvad jeg snakker om. Så fortæller jeg så at de er en slags firben på omkring 22-23 cm. Men for at være lidt mere præcis, så er de øgler og som alle andre øgler er de vekselvarme dyr.


åhh så sød : )

det vil sige at de ikke selv er i stand til at styre deres egen kropstemperatur. De er afhængige af deres omgivelser for at styre deres kropstemperatur. Så er deres kropstemperatur for lav vil de ligge sig i solen eller på en varm sten el lign. for at hæve deres temperatur. Og omvendt vil de søge i skyggen og eller andre køligere områder for at sænke den igen. De er som alle andre krybdyr dækket af skæl. Nogen har store stikkende skæl, andre mindre. Nogen så små som leo'ernes at de rent faktisk føles utrolig bløde.
 

Ok så bliver jeg lige en lille smule teknisk, men kun lidt. :)
Gekkoer er øgler der tilhører familien Eublepharidae. De fleste gekkoer er nataktive og har ikke bevægelige øjenlåg. Men kun en linse, et gennemsigtigt skæl der beskytter øjet. Fordi de fleste gekkoer er nataktive har de elliptiske pupiller ligesom katte har (lodret). De fleste gekkoer har flade tæer med en slags puder med tusinder af nærmest mikroskopiske kroge, der gør dem i stand til at kravle op af næsten alt (selv almindelig glas kan de forcere!!) Gekkoer er ment at være blandt  nogen af de mest primitive øgler i dag. Nu da jeg har fortalt hvordan de fleste gekkoer er (noget af det i hvert fald), kan du glemme det igen!

Leopardgekkoer og dens slægtninge er ikke som resten af gekkoerne. Leo'erne har bevægelige øjenlåg og har ikke disse puder på deres tæer, de har små kløer. Dette gør dem mere primitive end de klatrende gekkoer.
Leopardgekkoens latinske navn er Eublepharis macularius. Ordet macularius betyder "plettet" og hele navnet for vores lille ven betyder "Plettet øjenlågs gekko" oversat groft.

Leopardgekkoen kommer fra områderne omkring  Indien, Pakistan, Iran og Afghanistan.

Er der nogen eventuelle spørgsmål/tilføjelser/rettelser er i mere end velkomne til at kontakte mig. 
 

30-08-2006

leopardgekko.dk