Terrariet
Jeg remser lige hurtigt nogen karakteristika op omkring Leopard gekkoer, så man ligesom ved hvad det er Leoparden kræver for at trives i terrariet. Dette emne er nok det sted hvor den største kreativitet kan udfoldes med hensyn til herpetologi, kun fantasien sætter grænser. Bare man overholder de krav som Leopard gekkoen sætter til sine omgivelser.

Terrarium  Varme/Lys  Indretning  Luftfugtighed  Daglig Pasning
 


Leopardgekko
Latin navn:
Eublepharis Macularius
Biotop: Tørre områder, steppe land/ørken
Adfærd: Nat/skumringsaktiv, jordlevende, lever i små samfund af flere leopardgekkoer. Opholder sig i kølige huler i løbet af dagen.
Terrarium: 128 ltr. til en han og 2 hunner, gerne større fx 250 ltr.
Temperatur: 30-35 grader i den varme ende af terrariet, 25 i den kølige. Natte nedkøling
Luftfugtighed: 50-70%
 

Terrarium: Leopardgekkoen stiller ikke støre krav til størrelsen, et 128 ltr. terrarium til 1 han og 2 hunner. Dog anbefales det at have dem i et 250 ltr.
Enkelte holder 2 Leopard gekkoer i et 63 ltr. terrarium. Dette kan godt lade sig gøre hvis man indretter terrariet hensigtsmæssigt, det er dog sværere at overkomme kravene til luftfugtighed, da den hurtigt kan stige i et lille terrarium. Samt er det svært at skaffe den nødvendige veksel i varme fra den kolde til den varme ende (63 ltr tilrådes ikke)

 

Man kan vælge at enten selv lave et terrarium, købe et færdigt eller ombygge et akvarium.
Jeg har selv valgt at købe et færdigt terrarium, da jeg måske er lidt doven.


Mit ene købte terrarium

Men de er samtidigt noget flottere (smagssag) Og de har skyderuder i fronten som gør arbejdet lettere inde i terrariet.

At lave et selv er ikke særlig svært, specielt ikke til ørkenlevende dyr som ikke skal have så stor luftfugtighed. Da jeg ikke har nogen større erfaring med selv at lave terrarier vil jeg ikke uddybe dette, men er der nogen der ligger inde med noget tekst omkring emnet er i meget velkomne til at skrive.

Indsendt artikel: (også på artikel siden)
Terrariebygning   Af Brian Petersen   (træ)

 
At ombygge et akvarium er heller ikke så svært, jeg har selv gjort det til mine unge leo'er. Man Skal bare være opmærksom på at man ikke kan bruge heldækkende glas oven på.


Mit lille ombyggede akvarium

En stor del, hvis ikke hele toppen skal være dækket af et net. Det er nødvendigt med stor ventilationsoverflade da luftcirkulationen er dårlig i et almindeligt akvarium. Ulempen ved denne løsning er at det ikke er så nemt at komme til i terrariet. Små dyr som Leopard gekkoer kan også nemmere blive skræmt hvis du nærmer dig ovenfra.
 
Varme/Lys: Varme
Leopardgekkoer kræver en temperatur på 30-35 grader i den varme ende og ca. 25 grader i den kolde.
Dette opnås ved kun at have varmelegemer i den ene ende. I mit købte terrarium har jeg en varmemåtte installeret under terrariet i den ene ende. De skal klistres på nedenunder terrariet og skaber bundvarme, som fungerer godt til leopard gekkoer (ikke umiddelbart til trælevende arter) Man kan også benytte varmepærer eller almindelige pærer (jeg foretrækker almindelige, de producerer nok varme til mit ombyggede akvarium og koster en brøkdel)
De placeres i en passende afstand til varmepladsen så de ønskede varme grader opnås. Varmemåtter og varmepærer kan benyttes samtidigt hvis det findes nødvendigt.
Er varmemåtten/pæren for varm kan man montere en alm. lysdæmper til at regulere for temperaturen. Eller man kan købe de noget dyrere varmeregulatorer der tænder og slukker for varmen for at regulere temperaturen.
Om natten skal varmen slukkes for at skabe nattenedkøling, i naturen, i ørkener er der meget varmt om dagen. Men om natten falder temperaturen drastisk nogen steder helt ned til frysepunktet. Omkring 20 grader er dog fint for leo'er.
HUSK TERMOMETER, prøv ikke at gætte temperaturen eller bare måle den en gang, tjek temperaturen jævnligt!! Mindst en i hver ende af terrariet
Giv dem en 12 varme timers cyklus, evt. tænd/sluk-ur

Lys
Det er til en vis grad en smagssag om man vælger at benytte alm. pærer eller lysstofrør til belysning. Til mit ombyggede akvarium har jeg valgt kun at have alm. pærer da den kun er midlertidig til unge gekkoer (som senere skal sælges) Til mit andet terrarium benytter jeg lysstofrør med UV lys. Der er en del debat om Leopard gekkoer og andre ørkenlevende krybdyr skal bruge UV lys eller ej (bruges til at danne D3 vitaminer). Jeg bruger det, for ofte ser man dem ude om dagen for lige at tage en lur i lyset, og det kan efter min mening kun gavne dem. UV lys skal skiftes ud hver 3. måned.
Giv dem en 12 timers lys cyklus, evt. tænd/sluk-ur.
 
Indretning: Her vil jeg ikke sige hvad og hvordan man skal indrette terrariet kun lige hvad jeg mener skal være til stede. Alt andet er en smagssag

Huler
I terrariet skal der være mindst en hule pr. Leopard gekko, så de selv kan bestemme om de vil være alene eller ej. Dette gør sig specielt gældende hvis hanner er i parringshumør, hvis hunnen ikke er interesseret og ikke kan slippe væk fra hannen kan det virke meget stressende og vil uundgåeligt forkorte dens levetid. Mindst en af hulerne skal være fugtig, specielt omkring hamskifte. Hvis huden er for tør kan det være svært for gekkoen at få den af. Den fugtige hule kan også bruges som æglægningsbox, mine leo'er ligger altid deres æg i den fugtige hule. NYT: En artikel omkring bygning af klippehuler af papmaché.

Varmesten
Under/over varmekilden skal gerne ligges en flad sten som leo'erne kan ligge og slikke sol på hvis de føler for det. Den tjener også det formål at den opfanger varme i løbet af dagen og frigiver den stille om natten. På den måde er Leo'erne stadig i stand til at termoregulere om natten.

Grene/klipper
Selvom leopard gekkoer er jordlevende dyr og ikke kendt for at klatre. Så er det mine erfaringer at de ynder meget at klatre, op og ned at grene og klipper. Om natten er der en af dem der elsker at ligge og dase så højt oppe den kan komme til. Alt dette er nok fordi at leo'er har et meget nysgerrigt sind, og vil undersøge alt hvad de komme i nærheden af.

Underlag
Nogen vælger at benytte almindeligt køkkenrullepapir eller præfabrikerede terrarie tæpper. De er nemme at rengøre og udskifte. Jeg syntes bare personligt det er lidt kedeligt. Jeg bruger halvfint lyst akvariegrus det syntes jeg er pænt. Det er også et spørgsmål om smag. Gerne 10-12  cm dybt for leo'er graver gerne.

Der er bare 3 ting man skal passe på med underlaget. 1: Bundlaget må ikke holde for meget på fugten, hvis leo'erne hele tiden går på vådt/fugtigt underlag kan de nemt på skælråd og luftvejsproblemer pga. for høj luftfugtighed.
2: bundlaget må ikke støve, de kan få det i øjnene, næsen og mund og få infektioner. det kan også komme ind mellem deres fine skæl, skabe kløen og infektioner. (skyl gruset/sandet i vand)
3: Hvis den leopardgekkoer ikke får nok calcium vil de begynde at spise af sandet/gruset, lidt gør ikke noget. men spiser de for meget kan de få forstoppelse. hvis det ikke bliver afhjulpet i tide kan de dø af det.

Planter
Planter er ingen nødvendighed, leo'erne er ligeglade. Det er mere for udseendet man har dem ved leo'er. Man kan bruge mange forskellige slags kaktusser og sukkulenter, bare ikke dem med en masse skarpe pigge. Man skal heller ikke købe planter der kræver megen vand, den øgede mængde vanding hæve luftfugtigheden for meget.
Jeg benytter selv plastic planter, nogen vil måske sige det er dårlig smag. Men det er nemt, skal ikke vandes, vokser sig ikke for stor, dør ikke. Og så til sidst så ser det ikke så tydeligt ud at det er plastic planter:)

Vandskål!! Selvfølgelig skal den hele tiden være til stede med frisk vand til de små kræ.
 

Luftfugtighed: Luftfugtigheden er nem at holde styr på, hvis man bare følger det retningslinjer tidligere nævnt. Dog skal man i ny og næ lige overbruse terrariet. Det frisker terrariet lidt op, og ingen dyr lever ved en luftfugtighed på 0%. Den skal til daglig være på 50-70% (Stiger lidt om natten)
 
Daglig Pasning Hver morgen tjek, temperaturen, luftfugtigheden, giv nyt vand, giv foder hvis de skal have det. Fjern afføring i terrariet. Det skal lige nævnes med hensyn til afføring er det meget nemt. Leopard gekkoer er som sagt ørkenlevende dyr og derfor er deres afføring også meget tør og lugter ikke. Tilmed finder de et hjørne i terrariet hvor de altid ligger deres lille overraskelse, så det ligger ikke over hele terrariet.
   
   
Er der nogen eventuelle spørgsmål/tilføjelser/rettelser er i mere end velkomne til at kontakte mig. 

28-06-2003

leopardgekko.dk